Tilbudsindhentning for private virksomheder

Optimeret leverandørudvælgelse gennem professionel tilbudsindhentning

Private virksomheder der har eksterne leverandører til at klare deres facilitetsydelser såsom rengøring, vinduespudsning, kantinedrift osv. har mulighed for at finde deres leverandører gennem en konkurrenceudsættelse af den specifikke ydelse. Dog har de fleste private virksomheder ikke den fornødne faglige viden og kendskab til branchen, der sikrer dem den tætteste konkurrence blandt de bedste leverandører på markedet.

Det er vores erfaring, at faglig viden på området og kendskab til branchen er vigtige elementer når der skal indhentes tilbud fra forskellige leverandører til en ny opgave. Den faglige indsigt sikrer at kvaliteten af tilbuddene bliver vurderet på baggrund af hvad der er realistisk og mest effektivt, og branchekendskaben sikrer, at der bliver indhentet tilbud fra de leverandører på markedet der af erfaring vides bedst at kunne klare opgaven. Derudover, sikres der tættere konkurrence, og dermed ofte større besparelse, når flere dygtige leverandører bliver fagligt vurderet og konkurrerer mod hinanden. Når Servicemægleren assisterer private virksomheder med en tilbudsindhentning, er der ofte bedre kvalitet at hente og penge at spare, netop på baggrund af vores faglige viden og branchekendskab.

Servicemægleren har assisteret flere forskellige virksomheder som Alfa Laval, Danske Fragtmænd, Bavarian Noric og Færch Plast med en tilbudsindhentning fra diverse leverandører til opgaver på deres facilitetsydelser, hvor vi har sikret, at virksomhederne har opnået de bedste løsninger med de rette leverandører på de respektive aftaler. Så hvis I har brug for en ny leverandør af jeres facilitetsydelser, står vi til rådighed for, at sikre jer den mest optimale tilbudsindhentning fra forskellige  leverandører. 

Forrige
Forrige

Udbud af kommuner og store virksomheder

Næste
Næste

Hvordan sikrer man sig den rette rengøring?